Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 2 Hefte - I. Oplösning af de Gaussiske Tabeller til Höidemaaling ved Barometeret efter La Places Formel, af Chr. Hansteen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
om Höidemaaling med Barometret. 183
sig for hver Grad, altsaa 24%» d.e, dens Höide bli-
ver = 724 (L+ 55%) = 76! Fod omtrent. . Saa höit
maa man altsaa, naar Luften har Temperaturen 4 109,
stige, inden Qviksölykolonnen i Barometret synker
en Linie, d.e. Höiden tiltager si3 for hver Grad Ther-
mometret stiger. De Lue fandt umiddelbar af sine.
Observationer 327, hvilket kuns lidet afviger fra oven-
staaende paa en anden Maade fundne Korrektion,
La Place har i sin Mecanique celeste , Tome IV
p. 289 — 293 paa nyt giennemgaaet denne Undersögel-
Se, og deri taget Hensyn paa tvende Omstændigheder,
som have Indflydelse paa Resultatet, og som af hans.
Forgjængere vare overseete; nemlig at Tyngden til»
tager noget fra Ægqvator til Polerne, og at den af=
tager, naar man fjerner sig fra Jordens Overfladew
Da Höiderne over Jordens Overflade skulle bestem-
mes ved Luftens Tryk, og dette Tryks Störrelse er!
afhængigt af Luftens Tæthed, der igjen bestemmes
ved dens egen Vægt, saa indseer man, åt Tyngdetns’
Forandringer maae håve nogen Indflydelse paa Resul-
tatet. Dog ere Tyngdens Forandringer paa forskjel
lige Steder af Iordens Overflade og å de Höider,
til hvilke vi formaae’ at opstige, saa smaae, at disse
Berigtigelser ikke ere betydelige. — Imidlertid, siger
La Place, ere disse Berigtigelser visse, og man bör*
derfor ei forbigaae dem, for at Methoden ei skal med»
före andre Urigtigheder, end de uundgaaelige Tagt-
tagelses-Feil, og andre ligesaa uundgaaelige, der ligge-
å Sagens Natur. La Places Formel er fölgende på
———-
*) Demonstrationen af denne Formel findes, foruden paa oyke.
anförte Sted, ogsaa i Gilberts Annalen 26 Band Jalrg- 1807,
Pag. 161, og i mine Forelæsninger øver den splærijske Avtra-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
