Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 2 Hefte - V. Bidrag til at kjende de nordiske Fjeldmassers tredie Svite, af M. Keilhau. 1. Exkursioner om Christiania - Grefsenaasen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
262 Keilhau om de nordiske
fiinkornig Blanding, hvori större, strax kjendelige rek-
tangulære Feldspathkrystaller danne Porphyren, Det
er en porphyragtig Syenit, som successive, eftersom
man fölser den op imod Maridalsvandet, bliver fuld-
kommen Syenit. Saaledes bliver da Syenitens Plads
i Formations - Rækken umiddelbar efter den ældste
Porphyr.’
Men endnu have vi ikke seet alle Grefsenaasens
Bergarter, Ligesom paa Egeberg og Agershuus lig-
ger ogsaa her en Masse af Rhombeporphyr, og det tilfæl-
digviis netop der, hvor Kiselskiferen efterfölges af den
til Syenit overgaaende Hornsteen og Porphyr. Har
man nemlig, som v. Buch, gaaet fra Varden over det
Höieste af Aasen fra de ældre Skiferskikter til de paa-
liggende yngste, saa finder man endelig Rhombepor-
phyren paa disse, og troer lettelig, i det man igjen
fra denne stiger ned paa Syenit, at Porphyren er leiet
imellem Samme og Skiferen, da den dog ligger over
Begge, og hindrer os i at see deres Beröringspunkt,
hvilket paa andre Steder tydeligt nok kan iagttages.
Hr. v. Buch har saaledes anseet Rhombeporphyren
for ældre end Syeniten, — Vi ville blive overtydede
om, at den i Alder fölger næst efter Samme,
Grefsenaasens Rhombeporphyr er aldeles lig den,
som för er bleven omtalt, men den naaer her en större
Mægtighed; jeg veed ikke hvor langt den strækker
sig mod Nordost; den holder sig paa Höiden af Aa-
sen, og stiger ikke ned over de bratie Vægge, som
vende mod Christiania. Gaaer man op der, hvor vi
standsede med at betragte Bergarternes Fölge under
Præcipicen og hvor vi havde naaet Syeniten, saa fin-
der man den först höit oppe, og kan her ved dens
kiilformige Ende overtyde sig om, at den ikke gaaer
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
