Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 2 Hefte - VI. Mathematisk Theorie over de af Prof. Örsted opdagede elektromagnetiske Phænomener, af Chr. Hansteen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
mathem.Theorieafde elektromagn,Særsyn. 279
havde sin Grund i Planeternes gjensidige Tiltrækning
paa hinanden, og at de ei vilde finde Sted, ifald kuns
een Planet bevægede sig om Solen. Rigtigheden af
denne Forklaringsmaade er bleven fuldkommen be-
kræftet ved alle nyere Iagttagelser over Planeternes
og Kometernes Bevægelser. Ogsaa imellem Lege-
merne paa Jordens Overflade yttrer sig en lignende
Tiltrækning, naar de blot have saa stor en Masse, at
Virkningen kan opdages ved vore ufuldkomne Instru-
menter. Saaledes finder man ved astronomiske Tagt-
tagelser i Nærheden af store Berge Uregelmæssighe-
der, som have deres Grund i Bergets Tiltrækning paa
Instrumentets Lod eller Niveau, Det er altsaa beviist,
at Gravitationen er en almindelig Naturkraft, der til-
kommer al Materie, siden den finder Sted imellem
alle Legemer paa Jorden, imellem Jorden og Maa-
nen, imellem Solen og alle Planeterne og imellem
Planeterne og Kometerne indbyrdes *), Denne Kraft
er det altsaa, der med usynlige Baand omslynger det
hele Planetsystem, ja det hele Universum, og vedli-
geholder Orden og Ligevægt overalt; d. e, udförer
*) Derfor ere Physikerne i nogen Forlegenhed med visse
Væsener, f. Ex. Lys og Varme, der ei synes at være
underkastede denne Krafts Herredömme. Disse Væ-
sener kunne nemlig ei opfanges og indsluttes i Kar,
ere ei palpable eller ponderable. Nogle have derfor
betragtet dem som Qvaliteter i Materien, ligesom
Lyden, f. Ex, anseet dem som Fölge af en vis heftig
Beyægelse i Materiens mindste Dele. Mærkeligt er
det at, som ovenfor er anmærket, Navnét paa disse
to Væsener bruges figurlig som Udtryk for visse Aane
dens Tiistande, ligesom de Gamle meget betydnings-
fuldt betegnede Tiltrekningen ved Ordet amicitia.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
