Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 3 Hefte - II. Den sandsynligste Forklaringsmaade af det forhen varmere Klimat i Egne, der nu ere koldere, og af Vandets oftere forandrede Höide over Jordoverfladen, af E. F. F. Chladni
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
i
X
34 Chladni om Jordkladens*
Et saadant længe varende Overmaal af Fordunst-
ning eller af Nedfælding, og altsaa ogsaa en Formindsk-
ning eller Forögelse af Vandet paa vor Jord har ef-
ter alt Udseende staaet i umiddelbar Forbindelse med
den forhen berörte större Varme, som ligeledes maa
have vedyvaret i lang Tid. Under’en saa længe ved-
holdende större Varme, formedelst hvilken de nu kol-
dere Egne af vor Jord kunde være en Bolig for or-
ganiske Væsener, af hvilke vi nu ikkun i tropiske
Egne finde Lignelser, og da ogsaa disse Egne
iligemaade maae have været forholdsmæssig —var-
mere end nu, maa vel ogsaa Fordunstningen af den
Vandmasse, under hvilken de ældste og höieste Ber-
ge dannede sig, have været langt betydeligere, end
den kan være ved den paa vor Jordkugle nu stedfin-
dende Varme. Om disse forskjellige Arter af Til-
stand, hvori vor Jords Overflade har befundet sig,
har varet flere eller færre Tusinde eller Hundrede-
tusinde Aar, gjör Intet til Sagen, da saadanne Tids-
rum, hvor lange de end kunne forekomme osi en kort
Tid levende Væsener, dog ere noget meget Ubetyde-
ligt for Naturen, som hverken i det Forbigangne el-
ler det Tilkommende kjender nogen Grændse af Tid,
— Ligesom der — især efter Schröters lIagttagelser
— viser sig mange Ligheder med vort Jordlegeme hos
mange Planeter, saaledes er det vel ogsaa sandsyn-
ligt, at deres Overflader tilligemed de fleste paa disse
værende Berge maae, ligesaavel som paa vor Jord,
være dannede mere ved Bundfælding af et Fluidum,
end ved en fra inden udad virkende vulkanisk Kraft.
Nu ere mange Berge saavelsom enkelte Kupper paa Ve-
nus vel 3 til 4 tydske Mile höie efter et maadeligt Over-
slag (af hvilke jeg selv har seet forskjellige hos den
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
