Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 4 Hefte - I. Udkast til et paa Naturen grundet Maal- og Vægt-System for Norge, af Chr. Hansteen - Efterskrift
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
lø
Ki
På
WE 3+-— 0%% Hansteen
langt Aasen kan ved: Iagttagelser udfinde en Fell
Störreélse, end rette den, * Beregner man nu forat for
Er gr. Værdien af det bortkastede tredie Leed’
å i Rækken II, saa us det = 0,000031 grain,
hvilket aldeles kan sættes ud åf Betragtning. * De
ovenfor anförte Störrelser ere tagne paa Slump iblandt
de forelöbige Veininger, hvis Hensigt var åt under»
söge Loddernes indbyrdes Ov eréénsstemimélse. Der-
som deres Bestemmelse høyde været at undersöge Ba-
Iancen, vilde Störrelsen å været sögt nied större Nöiag-
tighed, hvorved én större Overeensstemmelse- imel-
lem Tagttagelse og Beregning vilde bleven fundet.
Reglerne for Veiningen blive alisaa fölgende:
1) Förend Skaalerne betynges, optegne man - det
Punkt paa Gradbueni; ved hvilket Viseren standser,
naar Svingningerne ophöre, éller, da en god Balance
svinger-læuge, kan man- blot tage-det midlere Punkt
imellem to modsatte störste Elongationer fra sammes
dette ansees som Veiningéns Nulpunkt: thi +i* denne
Stilling hår Bjelken setv tilligemed Skaalerne intet
-Bevægelses-Moment, og deres fælleds Tyngdepunkt
ligger i en Vertikallinie under Kniven. , Da det er.
beqyemt, naar dette Punkt falder sammen med Ska-
Jens Nulpunkt, saa kan man bevirke dette: enten ved
re gå L åt! ’forrykke Skalen, eller ved at foröge den ene: Arms
-Moment ved at: tharere Skaalen. Paa den Pistorske
Ballance skeer dette lettere ved at skrue den ene
lille Modvægt «Paa Enden af den ene Arm længer
ud fra Centrum, * Ved at bestemme dette: Nulpunkts
Sted kan man ei gaae for möiagtigt tilværks; ihi her-
paa beroer før en stor Deel Resultatets. Nöiagtighed.
Vægter uden Gradbue med Smnoer og Lod ere derfor
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
