Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 4 Hefte - IV. Héricart de Thury’s Beretning om de af Sir-Henry Selskabet for National-Industriens Fremme forelagte damascerede Staalsorter
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
y
om Sir-H e nry’s dpkpåsopiadådpalsorter, 239
tyndet Salpetersyre, som blev dryppet paa dette Staal
efterat det var slebet, öieblikkelig en mörkgraa Plet,
der aldeles lignede den, hvilken denne Syre frem-
bringer paa ethvert engelsk eller efter Clouets Maa-
de stöbt Staal.
Man adskiller sædvanlig i i Handelen tre Soridp
Staal, nemlig 1) Raastaal, 2) Cementstaal, 3) Stöbe-
staal; for Fremtiden vil man efter vore Chemikeres
nyeste Forsög tillige komme til at regne en fjerde
Sort med: det legerede Staal,
L Raastaal (acier de forge). RA
Det raae Staal, hvilket man ogsaa kalder natur-
ligt Staal (acier naturél), Smeltestaal (acier de fu-
sion), sveitsbart Staal (acier soudable), ogsaa tydsk
Staal (acier d’Allemagne) fordi det til Frankrig for-
nemmelig indföres fra Tydskland, erholdes paa Færsk-
ningshærden, naar man i den behandler visse letsmelten-
de kulstofholdige Jernertser, eller Raajern (Stöbejern).
Forsaavidt nu at det ikkun har faaet den förste Be-
handling: kalder man det Raastaal (acier de forge,
acier brut), ogsaa Smeltestaal; naar det derimod er
ndrækket i flere Tener samt smedet, og man har gjort
et Knippe deraf, kaldes det Staal med 10 Mærker (acier
å deux Marques), og! endelig med tre Mærker. (å
trois marques), naar disse Tene oftere ere udrækkede
og igjen sammenlagte.
Dette Staal staaer efter begge de andre, fordi det er
blödt, Da det imidlertid besidder nogle Egenskaber,
som kun tilkomme det alene, blandt hvilke hörer
den Omstændighed, at det ei saa let som de andre
Staalsorter træder tilbage i Jernets forrige Tilstand;
at det, uden derved at blive slettere, kan taale en
större Grad af Hede; at det let lader sig smede og
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
