Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 4 Hefte - VI. Bidrag til at kjende de nordiske Fjeldmassers tredie Svite, af M. Keilhau. II. Granit og Kalk ved Paradiisbakken
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
3142 Keilhau, om de nordiske
rens og Granatkonitens indbyrdes forskjellige Strög»
her er opstaaet et Middelströg, i det begge Bildnin-
ger vexle å overeensstemmende Leining. Men paa.
de fleste Punkter stöder dog Graniten sammen med
Granåtkoniten under en afvigende Skiktning, og det
synes da ofte som den Sidste er det Paaliggende..
Hvorledes hæves da disse Vanskeligheder? hvorledes;
kan det virkelig godtgjöres, at disse Bildninger kun:
udgjöre eet geognostisk Heelt? Her «mödes atter et:
af disse nye Særsyn, hvis Bekjendtgjörelse næsten. ær.
: farlig for en Tagttager, der endnu ikke:har erhvervet
Authoritet. — Vi saaé ikke eet men flere Steder (É,:
Fx.in paa Planen), hvor Forholdet. var fölgende:.
Marmoren, klövet i Lag, som ikke sænkede sig over
5” mod den 4de Time, begyndte paa Grændserne af
Granatkoniten at optage enkelte tynde Lag eller Spring
af denne, hvilke, saasnart de viste sig, havde en Ret»,
ning og Hældning, som var aldeles overeensstemmen»-
de med selve Granatkoniteris Skikter, d. e. de ind-
skjöd paa et Sted (ved 1) 40—50* mod Ai 12, paa et.
andet (nærmere Gjellebek) 80” mod å 1. Disse tyne
de Lag bleve successive tykkere og liggende tættere
sammen, saaat Marmoren mellem:dem, i én Afstand
af et Par Fod fra det Sted, hvor de först viste sig,
var aldeles fortrængt og Konitens og Granatens Bild-
ninger eneherskende, Saaledes beherskes Marmoren
her paa een Gang af trende hinanden skjærende
Skiktsystemer. — Dersom Skiktning virkelig skal an-
sees for at være noget Andet end blot Fjeldmassernes
Struktur, saa kan dog vel Marmorens Klyvning i Lag,
der skjære Konitskikterne, her i det mindste ikke
tænkes som en Fölge ai en i netop saadanne Lag fe-
regaaende Afsætning af Kalkmassen, men heller be-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
