Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 1 Hefte - I. Et Besök i Fjeldstuen, 1823, af W. M. Carpelan
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
TA
12 Et Besög i Fjeldstuen
Den fölgende Dag besaae vi de Mærkværdighe-
der, som Provst Mille i sin Sillejords Beskrivelse
saa vel har opfattet, Den fortræffelige Præstemand
fulgte os selv paa denne Vandring. — Grovehullet,
hvor Kjevlebækken falder udover en betydelig Höi-
de, er forbausende. Steilt sænke Klipperne sig her
og voveligt er Forsöget paa at stige ned, En Furu
böier sig tjenstagtigen ud over Dybet, og tjener til
Grundlag for den ene Ende af en Broe, som med
den anden hviler umiddelbart paa den haarde Steen-
helle, og som seet nede fra Dybet synes ligesom at
svæve i Luften. Ovenfra sees derimod de rædsom-
me Huler, hvori Vandet styrter sig, og som i Tidens
Længde af Vandet ere uddreiede ligt Jettegryder.
End mærkværdigere er paa et andet Sted den hevne
i Berget, som bærer Navn af Satahullet, og gjennem
hvilket Elven fra Fladdalssöen falder ud i Sillejords-
vandet. Den har en Dybde af 40 Alne med lod-
rette, ofte overhængende Vægge, og er 20 Alen
bred. Det begyndte allerede at skumres da jeg age-
de mig ned for at aftegne denne mærkværdige Klöft.
Den skjödeslöst overkastede Broe; Stokker, som ved
höiere Vand havde fæstet sig paa tvers mellem Fjeld-
væggerne, nu ligesom lagte der for at stötte Bergsi-
derne; Flaggermusene, som opskræmte af sine Huler
skimtedes hen over det sorte Vand; höit over Hove-
det Afheldingerne af Skorvefjeld og et Tag af Gra-
nit : — alt dette gav Stedet noget vist rædselsfuldt
Höitideligt. Det som i og for sig selv er mörkt og
skummelt bliver i Skumringen endnu skumlere, da
Gjenstandene ved deres Utydelighed vinde i tilsy-
neladende Storhed, Ved lys Dag vilde denne Ud-
sigt have tabt det Meste af sit Pirrende for Sand-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
