Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 1 Hefte - II. Bidrag til vor Jordklodes Historie, af J. Esmark
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
denne Forandring; thi vel kan dette Omlöb af de 365 1/4
Dage blive uforandret, men hver Dag, hver Time og
Sekund kan være bleven meget kortere, uden at man
har kunnet observere det. La Place har beregnet,
at Aaret siden Hippokrates Tid, som levede omtrent
900 Aar tilbage i Tiden, er blevet nogle Sekunder
kortere. I hvor ubetydeligt dette end er, viser det dog,
at der heri er skeet en Forandring. Rimeligvis har
denne Forandring i Begyndelsen været langt större,
men har aftaget efterhaanden som Jorden har nærmet
sig mere til den cirkelformige Bane. Har Jordens
Bane i Begyndelsen været en meget langagtig Ellipse,
saa maae vi endvidere undersöge, om Jordens
nærværende physiske Beskaffenhed og de Phænomener
som vise sig paa samme modstride denne Sætning
eller ei. Efter vor nærværende Kundskab i Chemie
og Mineralogie kunne vi ikke med Wisthon antage,
at Jorden i sit Perihelium er bleven forglasset i den
Betydning, hvori vi nu tage Ordet Forglasning. Vor faste
Jordklode bestaaer af forskjellige Steen-Masser,
hvilke igjen ere sammensatte af adskillige Jordarter, der
ere forbundne med hinanden i bestemte Proportioner.
I de ældre Tider ansaae man alle disse Jordarter for
at være enkelte Legemer, eller saakaldte Elementer;
men ifölge de berömte Chemikere Davy’s og
Berzelius’s Opdagelser, indsee vi nu, at ei alene
Potaske og Natron, men endog alle Jordarter, som vi
forhen ansaae for at være enkelte, ere sammensatte
Legemer, bestaaende af et eget Radikal, der hos ethvert
af dem er forbundet med Suurstof i bestemte
Proportioner for enhver Jordart.
Betragte vi vor Jordklodes Figur, finde vi, at
den er en mod Polerne sammentrykt Sphæroide; hvilket
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
