Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 2 Hefte - I. Om at forudsige Veirliget og hvorvidt gamle Veirspaadomme indtræffe i söndre Bergenhuus Amt, af Nils Hertzberg
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
om at forudsige Veirliget. 183
nedi Almanakken, vilde ikke medtage stort Rum, og
gjöre den dyrere, og om den nu blev 2 Sk, dyrere,
bleve dog disse Veirspaadomme mere efterrettelige end
de vi hidtil havde. Vinden, som nu slet ikke findes
i vore Almanakker, undtagen 1 a 2 Gange Storm,
kunde, antegnes sem forhen i de gamle Almanakker,
in margine, og da forestaaende summariske Tabel vi-
ser, at i Maanederne: Jan. Febr. Marts, Okt. Nov.
Dec. ere Östlige, Sydostlige til Sydlige Vinde de her-
skende; og derimod i April, Mai, Juni,. Juli, Aug,
Sept, ere de Vestlige eg Nordlige meest gjængse»
maatte dette bemærkesi Ugerne ved disse Maaneder.
Ved de indtræffende Lunationer og Lunistitier i Vin-
ter- 08 Höstmaanederne kunde antegnes: ”formodes
stærke Vinde, ja endog Storm,” At man kom Sand-
heden nærmere ved denne Auförsel, end nu, da slet
ingen er, anfört, er begribeligt. Det er vistnok ikke
at undres over, at Norges Astronom agter det lidet
værdt, at anföre Veirliget i Almanakkerne5 vi have
jo hidtil ingen fleeraarige, stadige Observationer, hold-
ne å Christiania eller dens Omegn (SL. Wilses kjen-
der jeg ei, Prof. Ström skal ogsaa have holdt nietr.
Obs.) Prof. Esmark er först for faa Aar siden be-
øyndt; at benytte dem fra runde Taarn passer kun
lidet til Norges Klima; det synes derfor bedre slet
Ingen at anföre, end at skrive saadanne, der bekræf-
te hiint Gamle: Almanakken lyver. Vi erfare tillige
at Astronomerne for det meste befatte sig med mete-
orologiske Observationer; at forsyne dem med flere
deslige, kan ei være dem ubehageligt, da det i den-
ne Videnskab, som i de flere Andre, kommer alt an
paa den kjære Prfarenhed; har denne först funden
nogle Daia, tage Hegnemesterue til sit Sprog som in-
|
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
