Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 2 Hefte - I. Om at forudsige Veirliget og hvorvidt gamle Veirspaadomme indtræffe i söndre Bergenhuus Amt, af Nils Hertzberg - Bemærkninger angaaende Provst Hertzbergs Afhandling om Veirligets Forudsigelse, af Chr. Hansteen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
k ng x
Bemærkninger om Veirspaadomme. 497
mel. Jeg kan opstille fölgende Sætning som meget
velgrundet: Alle mulige Veirskikkelser og, Grader
af Varme og Kulde finde. til samme Tid Sted og ere
adspredte over Guds Jord, Men nu indbefatter dens
Land- og Vand-Overflade mere end 9,282,000 Qvadrat-
mile -0g höist sandsynlig hersker paa en Udstrækning
af ofte faa Qvadratmile et andet Veir og en anden
Lufttemperatur, hvilket ogsaa sædvanlig Erfaring, be-
kræfter om nærliggende Egne, Hvem tör. da vo-
ve, at. ville gjætte Veirligets Pariikulær - Foraudrin-
ger, - ved hvilke blot chemiske Procedurer af for-
skjellig Art i Atmosphæren og paa Jordoverfladen
nærmest omkring os ere paa saa mange Maader virk-
somme?” | >
— Angaaende de af Hr. Provsten undersögte eir-
mærker tillader jeg mig fölgende Bemærkninger. Dis-
se bestaae alle i visse Atmosphærens Tilstande, der,
naar de indtræffe paa bestemte Dage, formeentlig
skulle kunne ansees som Forlöbere for visse Veirfor»
andringer eller Meteorer, Om end disse Veirmær-
kers Rigtighed virkelig blev bekræftet af Erfaring, saa
kunde de dog ei tiene Almanakkens Redaktör til Veiled-
ning, da Almanakken maa være trykt i det Mindste
et Aar forud, og de omtalte Veirmærker sædvanlig
indtræffe kuns faa Dage eller Uger, för de Veirfor-
andringer, som de skulle forudsige. Desuden ere
mange af dem saa urimelige, at de neppe fortjene
nogen alvorlig Prövelse. Alle de Veirmærker nem-
lig, der ere bundne til en vis fast Dag i Aaret, da
altsaa Solen hvert Aar har omtrent een og samine
Beliggenhed i Ekliptiken, eller lil en vis Stilling af
Maanen, kunne endda have nogen Rimelighed, da
man kunde tæuke sig, at denne Stilling af disse to
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
