Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 2 Hefte - III. Om Maanens Indflydelse paa Pendelens Bevægelse, af N. H. Abel
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
0296 R ET sro! 3 nN. H. Abel
T = 12:4+- 0,0000480. cos æ sin. 3,
det er :
Fat 194; 1 07, 1728 cos. æ. SP 3
Hvis man ikke. havde taget Hensyn til-Maanens
Tiltrækning, saa havde man fundet T == 12r, altsaa
mindre.
Efter den praktiske Astronomies nu brugelige
Methoder bestemmes Himmellegemernes Steder ved
Deklinationer og) Rectascerisioner,: Deklinationerne
bestemmes ved Zenithdistantser eller Höider, Hecta-
scensionerne ved Stjernernes Gjennemgangs-Momen-
ter igjennem Meridianen. En Stjernes Zenithdistant-
se er den Vinkel, som en Linie fra Stjernen til Öiet
gjör med Vertikallinien eller Tyngdens Retning paa
Stedet. Meridianen er en Flade, som man kan tæn-
ke sig igjennem Polerne og Vertikallinien. Er nu
Tyngdens( Retning ei fuldkommen konstant, saa er
Zenithdistantsen, åf ét og samme Punkt af Meridianen
ei til alle Tider nöiagtig den samme, og Meridianen
er ei en uforandéylig eller fast Flade, altsan de For-
udsætninger, paa hvilke disse Methoder grunde sig,
ei i strængeste” Forstand rigtige. Hertil kommer, at
da Stjernernes Rektascensions-Forskjel bestemmes ved
den imellem Kulminationerne forlöbne Tid, og denne
udmaales ved et Pendeluhr, hvis Gang man forud-
sætter at være eensformig i 24 Timer, saa maa en-
hver Forandring i Tyngdens Intensitet have .Indfly-
delse"paa Uhrets Gang, altsaa paa de deraf udledede
Rektascensionsforskjeller, Sæt fi. Ex, at man iagtta-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
