Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 2 Hefte - VII. Forelöbige Resultater af Barometer-Iagttagelser i Christiania, af Chr. Hansteen - Midlere Barometerstand ved Havets Overflade
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
»
Barometer-lagttagelser å 283
N
menligne med deres Iagttagelser. Men förend en
saadan Bestemmelse af den midlere Barometerstand
ved Havets Overflade kan gjöres, maae forelöbigen
fölgende Spörgsmaal besvares: er den midlere Baro-
- meterstand ved Havets Overflade lige stor i alle Bre-
der? Er nemlig dette ikke Tilfældet, saa maae nöd-
vendig forskjellige Iagttagere i forskjellige Breder fin-
de forskjellige Resultater, som kuns da kunde for-
enes, naar man kjendte Loven, efter hvilken disse
Forskjeller rette sig. I Mangel af en tilstrækkelig
Mængde Iagttagelser, der med behörig Nöiagtighed
ere anstillede i forskjellige Breder, vil jeg forsöge af
’theoretiske Grunde at oplöse dette Problem, og der»
for fremsætte fölgende Sætninger, som forekomme
mig at være upaatvivlelige.
1) Man kan: tænke sig Atmosphæren Jeelt i
uendelig tynde Lag, som ere parallele med Havets
Overflade, Enhver Luftpartikel i saadant et Lag
maa lide et Tryk, déri alle Retninger er ligestort,
saaledes at Resultanten af alle disse Kræfter maa
være == 0; thi var dette ei Tilfældet, saa kunde
Luftpartiklen ei være i Hvile, Men dette strider
mod Forudsætningen, da den midlere: Baromieterstand
ei kan være andet end den, Barometret vilde angive,
naar Luftkredsen var fuldkommen i Ligevægt. 2) I
ethvert saadant horizontalt Luftlag maae altsaa Par-
tiklernes Elasticitet eller Spænding være lige stor fra
Æqvator til Polen; thi var: den f, Ex. större ved
Æqvator, vilde deraf opstaae en Bevægelse mod beg-
ge Poler. Dette maae altsaa ogsaa gjælde om det
underste Luftlag, som hviler paa Havets Overflade,
forsaavidt som ’denne. tænkes at være i Hvile og at
have antaget den ellipsoidiske Krumning, der hörer
y
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
