Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 3 Hefte - IV. Lægevidenskab - Om Sövnen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Om Sövnen. 73
x
dyriske Funktioner vide vi ogsaa, at de ere å Hvile;
de vilkaarlige Bevægelser ere slöve, ikke alene for-
di Hjernen reagerer svagt, men fordi Muskelen selv
er svag, hvilket vorder beviist under Betraginingen
. af den partielle Sövn, De udvendige Sandseorganers
Incitabilitet er formindsket og derfor forplante de
kun svage Indtryk til Hjernen; men vi kunne ikke
sige, at de ere aldeles uvirksomme; thi hvorfor skul-
de vi ellers vælge et dunkelt og roligt Værelse til
- vort Sovekammer?
Under Sövnens förste Tidsrum ere alle tre Liv
i Hvile og deres formindskede Virksomheder staae å
lige Forhold til hverandre; altsaa Hjernens Virksom-
hed, den, hvoraf vor Bevidsthed fremkommer, er i
samme Grad formindsket som de övrige Organers
Virksomhed, og da kalde vi Sövnen fuldkommen,
Efter en længere eller kortere Tids Forlöb hærer,
ifölge de almindelige organiske Love, Incitabiliteten
sig, men ikke i lige Grad i alle Organer; Hjernens
Incitabilitet træder frem for de övrige Organers; den
begynder nu at virke paany, og hiint lige Forhold
imellem de tre Livs formindskede Virksomhed hæves,
idet Sövnens andet Tidsrum indtræder. I dette Öie-
blik er det, at man med Magnetisören kan sige, at
Mennesket ikke vaagner af sin Sövn, men at det vaag-
mer isig selv. «Den, som har givet Agt paa den, der
sover en god, naturlig Sövn, har bemærket et saadant
Punkt, fra hvilket Sövnens anden Periode begynder*)
og som udmærker sig (Pag. 57) ved flere dybe Aan-
——
*) I den daglige Tale hedder det: han vender sig i
Sengen,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
