Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 4 Hefte - I. Bidrag til Historien om Zinkmetallets Anvendelse og Forarbeidning, af C. F. Hollunder
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Om Zinkmet. Anvendelse og Forarbeidn. 451
dens Ertser, benyttede mam allerede Zinkerts og
zinkholdige Produkter, *)
Galmeiens Anvendelse til Messingfabrikation var,
efter Aristotelis Vidnesbyrd, allerede de gamle Indi-
er bekjendt. Zinkvitriol blev allerede i Begyndel-
sen af det l4jde Aarhundrede forfærdiget i det Store
af et Bolag i Raibel i Kirnthen **); der maa saale-
des vel ogsaa være bleven gjort technisk Anvendel-
se af. den,
Ikke destomindre er Frembringelsen af regulinsk
Zink, fomemmelig i större Masser, först en Oplin-
*) Herhen hörer fölgende i Schweiggérs Neue Jour-
-— mal der Physik, - S. 357 anförte Notits om Zinken:
”Zinken, hvilken Paracelsus först anförer som et
eiendommeligt Metal, var allerede i ældre Tider Ori»
entalerne bekjendt, som man seer af Kazwindis
(död 630 eft. Heg.) meget interessante arabiske Værk
over Naturens Undere, Ogsaa forstod man i China
allerede for længe siden at gjöre den strækkelig.
Man rensede den nemlig ved Smeltning med Salpeter
. og hamrede den derpaa saalænge, indtil Vandet fræ-
sede paa den; ligesom paa varmt Jern, Man slog
smaae Mynter af den. Den blev udbragt af Tutia
og kaldtes derfor paa Arabisk Rouh-Tutia (Tutia-
Geist). Paa Persisk heder den Kartsini (chinesisk
Jern), hvoraf Navnet Zink, til hvis Oprindelse man
ellers Intet kjender, maaskee kunde komme, Efter
Kazwini forfærdigede man Speile af den, der skul-
de være gavnlige for Öiensvage, naar de i Mörket
saae å dem; et Sagn, for hvilket vel Zinkpræparater-
nes bekjendte öienhelbredende Kraft torde ligge til
Grund,”
åg Bergbaukunde, 1 B. Leipzig 1789, S. 152.
11:
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
