Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
To Familier.
vandale, det var blot morsomt. Becker skiftede
^^nstand, vendte tilbage til den forrige, skiftede
^gj^ syntes at snurre rundt som en Top; men i
virkeligheden var det ham, der lod de Andre
snerre. Det sorekom hele Tiden dem Alle, at de
ik^ alene morede sig, men lærte Meget. Og vel
ku^de Jngen, sem Minutter efter at han var gaaet,
huske noget Sammenhængende; men Jndtrykket
var yderst livligt, behageligt, sorsriskende. Kuu En
var missornøiet, da Becker gik: Ellinor. Hun
var skinsyg paa sin Fader, Moder, Broder og
Søster; Becker havde viist hver af dem mere
Op-mærksomhed end hende. Men det vidste Becker
meget godt, og i sit stille Sind besvarede han
hendes Bebreidelfe, idet han sagde til fig selv:
Det skal nok komme, yndige Ellinor^
Den anden Person, der blev særlig paavirket
as Jbalds Digt, var Oberstlieutenant winter,
Capitainens Onkel, Ottilies Fader, som boede paa
^die Sal i samme Hus som Krogs. Det var en
høi, krastig, aldrende Herre. Cthvert Menneske
skal, siger man, i sit Physiognomi have nogen Lig^
hed med et Dyr, og man tilsøier, at de, hvis An^
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
