Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Ravnen.
styrrede ham ganske; Alt i ham blev til Had og
Hævnlyst. Ellinor mødte et af hans Øiekast, der
var saa skarpt og maalende ^ saa stolt, syntes
hende — at hun uudredes over, hvordan hun med sin
Phantasi havde vovet at omtumle en saadan Mand.
Men efter en Stunds Forløb opdagede dog
Beckers erfarne Blik, hvor Magneten var, der
tiltrak den unge Carøe, og nu var han pludfelig
i sit Element. Han kunde være sikker for sit eget
Vedkommende og gaae Andre lidt i Veien. Under
Maaltidet glimrede han fuldstændig, og Vilhelm,
der var saa ung og saa ubetydelig og saae sig
imellem skjønne Kvinder og troede sig i en virkelig
Fornemhed, Rangens, Rigdommens og
Begavel-sens, beundrede og sølte sig lille, krøb sammen,
næsten baade i Nutid og Fremtid.
Becker havde i Anledning af en Salat, fom
serveredes, sortalt den bekjendte Anekdote om Pave
Si^tus deu 5tes Salat, og sor at sætte lidt
Kry-deri paa Foredraget havde han kaldt Si^tus: en
Medicæer. Det var nok egenlig en Mæcenas, han
mente; men sorresten vidste Becker naturligvis, at
der havde været Medicæere, og at eu eller auden
Medicæer havde været Pave, og Becker var i
Øieblikket i det rige Lune, hvori det kan sorekomme
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
