Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Urolige Tider. 1^5
„Saa gjør han altsaa ikke Brug as
Bekjendt-skabet med Tusmørketidens Væsner^"
„Ok, nn forstaaer jeg Dem, Hr. Jbald ^ Nei,
det var i gamle Dage, at nogle as vore store
Rabbinere kjendte Ordet."
„Kjendte Ordets Det Menneske er Poesi sra
Top til Taa uden at vide as det^ Altsaa, i gamle
Dage har man kjendt det Ord, der manede de
graae Væsner, Tusmørketidens Skabninger, srem,
og man kunde sælge sin Sjæl til dem sor
Alver-dens Guld^"
„Nei", svarede Levi langt, men sast, „det
veed jeg slet inte Noget af, Hr. Jbald."
„Hvad for Nogets Kunde man ikke fælge
sin Sjæl og faae den ordenlig betalt^"
„Nei", svarede Levi med et pludseligt, næsten
skjærende Udtryk af Spydighed og Selvironi,
„saa-danne Narre vare vores Aander ikke^ At gi^e
mange Penge for en lumpen Sjæl^ Hrokmo^
^Kløgt^. Jeg skal sige Dem Noget, Hr. Jbald,
^et var ganske nmgekehrt: naar man havde en
meget stor Sjæl, saa commanderede man
Aan-derne og knnde saae saa mange Penge, det skulde
være — men saa behøvede man ingen Penger"
„Det vender hele mit Digt paa Hovedet^"
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
