Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Ravnen.
efter, om nogen af Damerne overgik Ellinor i
elegant Dragt, hvilket de ikke gjorde. Men Becker
havde altid Møie med at holde fig længe i en
Stemning; han var Skuespiller født og baaren;
han maatte have Udvikling, Fremgang fra Act til
Act, og da han var naaet til Hjørnet af
Christen-bernikovstræde, begyndte han at trættes as
Cnssor-migheden, tilmed da han selv dennegang ikke blot
spillede, men ogsaa havde digtet Rollen. Det
Sc^el-somme i hans Natur vendte sig i Mangel as Andet
kritisk imod Cllinor. Hun var ganske vist
ypper-lig; men der varCt i Veien: hun hilste ikke igjen,
selv om de Hilsende vare nok saa nær og nok saa
ærbødige. Det var nu ester hendes Opdragelse.
Hun havde fra sin tidligste Barndom indsuget den
engelsk- amerikanske Regel, at den Fornemste hilser
sørst, at en Dame aldrig lader sig hilse, men
ud-vælger den, hun vil hilse, og hvor Meget hun end
af Danskhed havde optaget i sit Væsen, saa havde
hun dog ikke havt Leilighed til at udviske denne
Forestilling, der sorresten, hvor den engang er,
vanskelig lader sig udrydde, sordi den passer saa
godt til kvindelig Værdighed og Frihed. Men
derom havde Becker ingen Forestilling; han troede,
det var Mangel paa „Verden". Med al den Ømhed
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
