Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Ravnen.
„Becker, hvor gaaer Du hen^" raabte hun
bleg.
„Et ærinde."
„Becker, sor Guds Skyld, ved Alt, hvad der
er Dig helligt og dyrt, gaa ikke sra mig nu^"
„Jeg har et lille ærinde", svarede han og
gik til Døren.
„Becker^" raabte hnn, „hvis Du gaaer —
jeg veed ikke, hvad der skeer ^ Du sinder mig ikke
mere her^"
„Naa, lille Ellinor, naar Du saa uødig vil
have det, saa bliver jeg. Fortæl mig saa om Ba^
taillonen."
„Den asskyelige Bataillon.^" sagde hun.
Det var saaledes, hnn sknlde tale. Becker
skulde ikke blot være Mand i sit Hus, men det
Eneste i Verden.
Samme Dags Asten sad Vilhelm sor sidste
Gang hjemme hos sin Moder. Det er umuligt
at sorstaae noget Saadant som det, at Vilhelm
frivillig blev Soldat, nden at huske og gjenføle
hin Tids Stemning. Hau var jo buuden til
Hjemmet og til Studiet mere og næsten helligere
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
