Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Ravnen.
sees; men han saae. Den lille Cavalcade, de
hen-sarende, stolte Skikkelser, de vaiende Slør,
Heste-nes dumpt tordnende Hovslag i den bløde ^rd^
gjorde en saadan Virkning paa ham, sorenede sig
i saadan Grad med hans af Tiden vakte Sinds^
bevægelse, at han følte, han kunde ikke taa^e det
Syn endnn engang nden at forgaae, han knnde
ikke, medens det Store kaldte, lade Verden med
det Skjønneste, den rummede, stige til Hest og fare
forbi og selv gaae spidsborgerlig paa Veien, der
er fredet for Fodgængere.
For hans Vedkommende gik altfaa dog ved
Siden af Offerberedvilligheden, hvor lille Person^
ligheden end gjorde fig, en Lyst og Trange ja en
romantisk Higen; men Moderen^ Hvordan knnde
hun sige Ia og leve^ Det forstaaes kun
tilnær-melsesvis, naar man erindrer, hvorledes den
Fø-lelse, der banker i Folkets Mængde og bæver i
den varme Atmosphære, faaer Magt over den En^
kelte, saa at i et givet Øieblik det, der nogen Ti^
i Forveien vilde have forekommet En som urlme^
ligt og unaturligt, bliver en Ting, der kan og til^
sidst maa skee.^ Det forhindrer dog ikke Hjertet
fra at knuges næsten tildøde af Kummer og Angste
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
