Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Urolige Tider.
i de tidligere Aar havde ligget i en Rus og nu
vare vaagnede til Livet. Lieut. Hansen gjengjældte
med kold Høflighed Capitainens Hilsen. Et
Øie-blik ester kom en Ordonnans og bragte ham en
Besaling. Han gav en kort Ordre til sine Folk^
og i det overordenlig lille Mellemrum mellem
Ordren og dens Efterlevelse henvendte han sig til
kapitain winter.
„Hr. Capitain", sagde han, „da jeg sidst havde
den ære at være sammen med Dem, blev jeg,
tildels vel ved egen Skyld, bragt i en Situation,
som i andre Armeer vilde have sørt til en Duel
imellem Dem og mig. Jeg har aldrig opgivet
Tanken om at slaaes med Dem. Men nu
sore-slaaer jeg Dem, at vi duellere ved, at de paa
Deres Etats Vegne, ved Siden as mig, hjælper
mine Folk med at tage det Dige. Min Ordre
lyder derpaa."
Capt. winter havde ikke Tid til at overveie.
Paavirket af Bataillen, Krudtrøgen og Lieutenant
tens Ord handlede han „ud af det, som var i
ham", instinctmæssig, uden Betænkning; han tog
militairisk til Huen og vendte sig i Retning imod
fjenden uden at svare.
„Mark^ Mark^ raabte Lieutenanten til
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
