Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Urolige Tider.
hans Øine endnu vare ved Vinduet; en Kone tog
den op og rakte den til ham med udbredte Arme,
Tamerne i Vinduet, hvorsra Krandsen var
kom-men, klappede i Hænderne, Andre klappede med
og raabte Bravo uden at vide hvorfor — thi den
Dag handlede man instinctmæssig og greb rigtig
uden at vide det — — „Moders" raabte
Vil-helm, kyssede Konen, tog hende under Armen og
marcherede videre med hende, og nu var han med
som de Andre, var smeltet hen i den almindelige
Bevægelse, gled som en Draabe i den sælles
Strøm — og da Rusen var ovre, sølte han som saa
mangen Anden, at Heroen var kysset bort, at han
ikke længer commanderede , at han kun var en
Borger i Landet mere; men han fik tillige at
søle, at han soruden sin borgerlige Øvrighed havde
saaet en ny, guddommelig, men meget lunefuld
eller endog tyrannisk Herre.
Der blev givet et Bal, hvor Vilhelm igjen
traf sammen med Ottilie. De Dage havde noget
Stort ved sig. Alt betød Noget, selv Fornøielfen ;
Halvdelen af Cns Tilværelse var ikke Cns egen,
men Flagets, Fanens, Seirens, Landets; hver
Enkelt følte sig som Del af denne Helhed, der
med ^e va^ indtraadt paa Verdens Skueplads
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
