Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Ravnen.
„Det er der ogsaa."
Efter et nyt Ophold vedblev Capt. Hanfen
^ned en Stemme, der bævede af dnlgtEnthusiasme:
,,Ieg var tilfreds, her var et Bæger saa stort som
Thors, da han drak Havet, og at jeg kunde tømme
det paa et eneste Velgaaende og raabe det saa høit,
at hele Verden hørte det, men blev saa
sorskræk-ket, at den aldrig tnrde sige, den havde hørt det."
I den dybeste Uro og Frygt sor, at Hansen
urente Ottilie — thi hvem knnde han ellers mene ^ —
sagde Vilhelm: „Engang skal det dog siges."
,,Nei, det skal aldrig siges
„Ikke engang til hende selv^" spnrgte
Vil-helm, stadig med nedslagne Øine og med kort
Aandedræt.
„Nei, ikke engang ^ mindst til hende selv ^ ^
medmindre Vorherre eller — imorgen den Dag
tog en vis Mand ^ nei, ikke engang saa ^ Ieg
kan ^kke tænke mig, at det nogensinde kan blive
anderledes, end det er^ Det kan ikke blive bedre.
Hvad nyttede det mig, naar hnn dog tænkte paa
en Død^ Nei^ Hnn er sor mig, saadan som
hun nu er, underligt nok, aldeles uforklarligt, den
mest jomsruelige, herligste, helligste Skabning
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
