Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Ravnen.
eller halvklædte kun tilstededes efter at have b^
talt Fragten, og da Ferdinand i Øieblikket virked
lig henhørte til sidstnævnte Art, rakte Manden,
der stod ifærd med at afkaste Landingsbrædtet, sin
Haand frem paa en Maade, der ikke kunde lade
ham uvis om Meningen. I denne store For^
legenhed fik Ferdinand paa Færgens Agterdæk Øi^
paa den Herre, fom hin Nat havde fortalt o^n
Danmark og Iylland, og uden at gjøre sig Rede
for sin hurtige Beslutning tilraabte han ham pa^
Dansk: „Aa, gode Herre, værsgo at betale fo^
mig, De skal faae det igjen, naar vi er ovre."
Manden greb uvilkaarlig i Lommen, og Færgen
baadens Kasferer, hvis skarpe Sands havde fulgt
Raabet og Bevægelsen, ventede ikke engang paa
at see den lille Sølvmynt, men lod Ferdinand
slippe over famtidig med, at Skibet gik.
Forstavnen var fuld af Mennesker, Kvæg og
Gods, og Ferdinand kunde kun med Langsomhed
arbeide fig agterud i den Hensigt at takke sin
Hjælper. Han var imidlertid knap naaet til
Stor-seilet, sør han mærkede en pludselig Uro omkring
sig, og det var for ham, som om en tilsvarende
Uro samtidig opkom i hans eget Sind, uden at
han sorstod Grunden dertil. Sagen var, at det
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
