Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Ravnen.
uden Glæde, Storhed eller Smerte; man sagde
blot Noget og mente ikke videre dermed. Hun
^kunde have kastet sig ned paa Gulvet som en
me-ningsløs, nbeboet Ting; men det er en saadan
Krises Natur, at man ikke engang gjør noget saa
lidt Voldsomt, men bliver staaende paa Pletten,
indtil den nbetydeligste ydre Anledning sætter En
i Bevægelse, sører En tilbage i det daglige Livs
Maskineri.
Der blev sagt hende, at hendes Fætter var
inde, og hun gik ind og hilste paa Eapt. winter
^ned samme Elskværdighed som sædvanlig eller
idet-mindste med hele det udvendige Apparat as
Elsk-værdighed, hvori en Dame kan faae Vane.
Lige-som .der er Stjerner, hvis Lys vi først see mange
T^ider efter, at det er ndgaaet fra dem, saaledes
^n Blikket og Læben beholde et Smil, længe efter
^t Smilet døde i Hjertet, især hvis denne Død
^kun er en forbigaaende.
Hendes Komme afbrød knn for et Øieblik
obersten og Eapitainen i deres Samtale. Den
var om Avancement, Udnævnelser, Asskedigelser
^g om det Ubillige eller Vilkaarlige, som Begge
s^ndt deri. Hun kunde ikke lade være at sige til
sig selv: „Det er Krigerstanden."
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
