Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Ravnen. 4^
nogle smaa Børn legede næsten lydløst, en gammel
Mand satte Pilehegn om en lille Have.
Det Lydløse, Beskedne ved Børnenes Leg
havde sor Ottilie noget Rørende ved sig ; hun gik
hen til dem, medens hendes Fader gik til den
Gamle ved Hegnet. Da hnn sik dem til at tale
og hun hørte sin egen, opmnntrende Stemme,
virkede den tilbage paa hende selv. Hun sølte
Skoveus Friskhed og Barneverdenen, og medens
hnn talte med Børnene, spnrgte hun sig selv,
hvor-sor mau dog ikke kunde være selvstændig og udrette
noget Godt sor Andre, hvorsor Ens Liv skulde
gaae hen med Plage angaaende den eller den
Ieremias Krog. Knnde man ikke her eller
anden-steds tage sig as en lille Kreds, uudervise Børnene,
see til Forældrene, bringe Medicin, hvis Børnene
seilede Noget, sinde en Sysselsættelse, hvori der
var nogen Velsignelse, kort: hun mente omtrent
dette, at man kunde sinde Ro og Lykke ded at
være en velgjørende, sornem, kjærlig Fee.
En Kone kom, og det syntes Ottilie, at det
var en as dem, der havde talt med Mdm. Carøe;
men det sorhindrede naturligvis ikke, at hun, især
i sin nuværende Stemuing, kunde sige et
imøde-kommende Ord.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
