Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - IV. Næsten et Geni
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Kammeraterne. Sangen førte til, at han
tørstede og drak, dog sjælden over Maade.
Sønnen havde arvet hans Anlæg til Sang
eller faaet det paa rigere eller finere Maade.
Det var en Fornøjelse at høre, med hvilken
Sikkerhed Drengen kunde gribe en Tone,
og hvorledes Stemmen, medens den endnu
var noget spæd, bar Præg af, at en
musi-kalsk-poetisk Sans laa til Grund og vilde
frem. Jens var ikke ganske uvidende om
sin Begavelse; han listede sig tidlig til at
synge i Gaardene og havde derved en
Indtægt, som han i Førstningen gav sin Moder,
senere mest beholdt for sig selv. Hans
Stemme kunde naturligvis ikke blive dulgt
i Skolen, og en Lærer tog sig af ham, lod
ham komme hjem til sig, og lærte ham de
første Begyndelsesgrunde i Sang som Kunst.
Da Stemmen efter Overgangstiden viste sig
som en Baryton med en ret tiltalende
Klangfarve, blev den gamle Lærer endnu mere
ivrig for Jens, følte det endnu mere som en
ædel Gjerning at hjælpe dette Almuebarn
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
