Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - VII. «Masaniello«
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
det en Stund med stor Langsomhed og med
Gjentagelse af det Samme. Der var trods
al tilsyneladende Jevnhed og Ligefremhed
Mangel paa Oprigtighed i det Hele. Ingen
talte fuldt ud. Hos de Andre tiltog Uviljen
over ikke at kunne faa Bugt med Harald,
for ham kom der ved den stigende
Fornemmelse af, at han dulgte Noget, som
aldrig kunde siges — medens de Andre,
som det syntes, holdt fast ved deres simple,
menigmandige, begrænsede Syn paa det
Rette — noget Tvungent og Forlegent.
Endelig skød Jeppe Jæger venskabelig
smaaleende Papiret hen foran Harald til
Underskrift, idet han sagde: «Lad os nu
ryge Ræven ud.»
Om han mest brugte Ordet i den gamle
Betydning eller i den nye, han havde lagt
i det, maa lades usagt. Han var klog nok
til at kunne være sig Tvetydigheden bevidst.
For Harald lød det som et Udbrud af Haan
fra Samtlige: Onde Blik trængte ind i hans
Samvittighed, tydede den raat, indlagde i
7
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
