Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - IX. Af Erik Vidførles Saga
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
og strøg sin Kind mod hans og gik derpaa
tilbage og satte sig igjen.
En Mand hed Svart. Han var høj, med
skaldet Isse, knokkelstærk, hvas af Tale og
ikke afholdt. Han sagde: Ikke er jeg
nid-kjær; men sige maa jeg, at aldrig forhen
saa jeg Ungmø gjøre saa ved en Ungersvend.
Svarede Signe: Saa Du ej heller
Ungersvend gjøre saa ved en Mø?
Svarede Manden: Det saa jeg, og selv
har jeg gjort det mangen god Gang.
Svarede Signe: Hvi skulde jeg da ei
have Lov til at gjøre det Samme?
Det tyktes mange af Mændene
mandelig talt.
Erik slog i Bordet til Lyd og raabte:
Jeg er Mand for at betale, hvad jeg faar
paa Kredit! Derpaa kvad han:
Favr som Fuglefjer,
Fin som Fugledun,
Blød som Æggeblom,
Varm som det Vænéste,
Kjælen som Katten
For Frejas Karm!
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
