Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - XIII. Et Væddeløb
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
— saa unægtelig ikke godt ud. Den havde
upaatvivlelig engang været blank brun, men
havde lagt sig noget Graaligt til, saa at
Farven nu var ubestemmelig. Den var saa
mager, at Knoklerne stode frem af Huden.
Den havde, saasnart den standsede, sat alle
fire Ben næsten sammen, og Hovedet hang
med et Udtryk af Tungsind, som om den
havde Bevidsthed om at være gammel,
huskede sin Ungdom og havde Erindring
uden Haab. Men de Fleste vilde ved at
se paa den slet ikke have tænkt sig, at
den engang havde været ung.
Men der blev ikke Tid til videre Tale
om Hesten; thi Klokken ringede til det
første Løb, og fra nu vare alle de
Forsamlede en lang Stund fuldstændig optagne
af, hvad der gik for sig; thi ikke blot blev
Enhver, naar Hestene fore afsted, uvilkaarlig
greben af Forventning og Iver, ophidset af,
at hint smukke Dyr var i Spidsen, at et
andet sprang frem, indhentede det, kom
forbi, at det første syntes at føle menneske-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
