Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
96
Ihan at sidde og rugge saa smaat og mumle paa en
Laat, akkurat som naar man bysser SmaaborniSovn.
Da det led paa en Tid, tyktes Folk ofte se Odd-
nolf borte i Skog og Mark, men naar de kom ham
· ·nær, var han borte med det samme. Man mente, det var
hans Sønner-, som han havde avlet med Mari og Dolnn.
Efter Brændevin var han kjær al sin Dag, og
naar han fik Brændevin, gjorde han, hvad man bad
ham om. Engang vilde hans Broder Ole, somhavde
Gaarden, sætte op en ny Bit paa en Stol. Da Tøm-
meret skulde hugges og kjøres, godsnakkede Ole med
Oddnolf om at faa ham til at kjøre. Ole gav ham
nogle Drammer og sagde til Tjenestegutten: »No bli
han Oddnolf mæ dikko, aa no fær de gjera. som han
syne dikko.« »Ja, e fær bli mæ daa,« sagde Oddnolf.
Ole gav ham en Pot Brændevin med til Skogs, og
saa bad han Tjenestegutten greje paa Hestene. »Dææ
nok, naar me taka mæ us Veslebrun", sagde Oddnolf.
Saa skede. Gutten kjørte med Veslebrunen og Oddnolf
drog Tommen Monsaasen er ll Alen lang og 10
Tommer i Toppen. Den drog Oddnolf.
Ole havde laant Peiige as nogle Gutter, og for
Pengene skulde de faa Hoet i et Troee (en liden Ind-
hegning). Dette vidste ikke Oddnolf om. JSlaataannen
begyndte Gutteriie at slaa der. Oddnolf spurgte Ole,
hvordan dette havde sig, og Ole fortalte ham det.
Da Hoet var tørt. bar Oddnolf det uden videre ind i
Oles Foerhus· Gutterne kom og saa paa ham, men
Ide turde ikke røre ham, for havde de det gjort, havde
de faaet Smurning — det vidste de.
En Vaar kom der paa Helsingset bort en Ko, som
havde kalvet i Aasen. Man ledte længe og vidt om-
kring, meii fandt den ikke. Eii Dag var Oles Kone ved
Stakkestolshovda. Da raabte det til hende: »Her æ
Branda di, aa Kalven henne lyt faa leva« aa inkji maa
du selje han helde; han skaffa dikko Lykke, saalængji
kde hava han.« Konen sprang derop, fandt Koen og
Kulden, men saa intet Menneske. For havde hun ledt
Eder udeii at finde Vranda. Man troede, at det var
»Stakkestolsmari, som havde raabt til hende. ·
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
