Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
··» —» ) A ti f’1«ss——f’’—
saa haardt, og derfor slipper Gaarden paa lempelige
Vilkaar. Hvad Prisen paa Gaarden angaar, indven-
-der.nian,· at det er uretfærdigt mod de andre Børic
at lade Odelssotmen faa Gaarden saameget billigere,
eiid sen uvedkommende Dette synes at være sandt-
Men- hvis det blev almindeligt-i Dalen, at Odels-
mænd blev lempeligt nedsatte, vilde i Regelen de an- »
« dre Børn intet tabe.—· Thienhver ved, det er saa, at
de andre Børn indgistes paa andre Gaarde, og tabte
« de lidt af Arven hjemme, vandt de det igjen, idet den
Gaard,— de kom til, blev forholdsvis lige billig«. For·
. Bygdcns Gjennemsnitsvelstattd Vilde dstteihave stor
»· Betydning Det hele vilde faa tryggere Rygstød. Nu
» er der naturligvis endel, som sidder i saa stor Gjæld,
-· atdeerngdte til at skrue- Prisen op for Sønnen
Men i sin store Almindelighed vilde Gaardpriserne-
kunne sænkes endel,« til Gavn for mange og til Tab’
for- meaet faa. Som det nu er, hænder det ofte, at
· Folk svarer Kaar i 30—40 Aar, indtil de selv driver J
« graahaarede og bøjede under Byrden, og det Kaar,
som omsat i Penge svarer til Renter-af 5—7000 Kro-
ner«Aar·etk Hvor der er kun en eller «to Arvinger,
: — kan det enda gaa an; thi hvad Kaarfolkene opsparer
as ·Kaaret, kommer da engang væsentligt Kaaryderen
Y·«sst—il gode. Jeg tænker heller ikke paa defaa Tilfælde,
hvor der er Rigdom baade hos Gaardmanden og-
.Kaarmanden; der kan man indrette sig; som man-vil-
- . i sin Overflod; det maatte være en daarl-ig-·Søn,·somkvq
» —« ikke vilde unde de gamle en mest muligt behagelig Al-
-— ·derdom-. Men naar vi tager den store Mængde, er
der ikke Overflod at rusle med, og da bør» Kaarfol-
kene ogsaa tænke paa- ham, som ·overtager Ættens« ··
Gaard og ikke·lægge ham i· Knæ straks.« Der er en
Ting til. Der er en Mængde udyrket MarkiDalen,-»»
og«—·Gaardinændene straskker sig- længst muligt- for««
» —at dyrke op uryddet Jord» » Kaarmande·n paa hver
- « Gaard burde faa 2 Maal til iOpdyrkningz et Maal ·
« » kunde han vælge-selv, og det andet Maal knixde«Gaard-»
i
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
