Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
276
varede fra 1859 til 1871. Nedenfor Laksaajuv er der
den vildeste Skogmark, og l Times Gang nedenfor
Foden af Hagevarde hæver Fjeldmarken sig igjen til
den hoje Hestejuvnatten iBuøjmarken. Denne er langt
fra at være faa hoj som Høgevarde, men den har en
saa heldig Plads, at man fra dens Top ser omtrent
alt, hvad man ser fra dens høiere Grunde, naar und-
tages over Numedal og Thelemarken. Den er lang-
strakt og smal, saa den nærmest ligner en Tømmer-
mandsoks med Eggen vendt op og med endel mer
og mindre dybe Skar i ngen. Opstigningen sker fra
Buojsæteren, der ligger ved dens Fod i sydost. Der
er bare en bra Vej op til den og ned igjen. Jeg gik
ned ad den paa Vestsiden, men det var en overmaade
besværlig og ulændt Nedstigning først nedover Urder
og siden gjennem Urskog, hvor der aldrig er hugget
med en Øks· Opad vilde det være nær umuligt at
komme den Vej.
Paa Sydsiden af Heftejuvnatten er der to Juv
eller dybe Huller ind i Fjeldet, Hestejuvene. Ingen
ved, hvor langt ind de gaar. Man har kastet Sten
indigjennem og hører kun Stenen rulle ind- og ned-
over uden at møde noget, som standser den.
Hestejuvnatteii ser vild og forrevet ud; den sees
paa overordentlig lang Led. Meget lavere end Hage-
varde sees den dog meget længere end denne, fordi
den ligger isoleret, medens Høgevarde har Rod i den
svære Fjeldkjæde og paa Afstand flyder sammen med
denne. Denne bliver større, jo nærmere man kommer
den. Hestejuvnatten ser derimod paa Afstand ud til
at være en svær Størrelse, men jo nærmere man
kommer den, desto mindre bliver den i Sammenligning
med Høgvarde, Graafjeld og Norefjeld. Man ser
Hestejuvnatten fra næsten alle større Udsigtspunkter
paa Hallingdalsfjeldene; den er som visse Mennesker,
der forstaar at gjøre sin Indflydelse gjældende meget
længere, end deres Begavelse giver dem Ret til; der
er endel Mennesker, som saa at sige er komne til denne
Verden med Albuerne ud i Vejret, og som overalt for-
staar at skubbe sig frem. De kan kaldes Albuemenne-
sker, Albnegenier, hvis Vegavelse hverken liggeriAand
· « Ask—«27»«»si—1—«—4 « .
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
