Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
314
havde ladet sig boje ind til en Bugt med stængende
Hojder i nord og vest. Ligesaa ligger Gaarden My-
king nordligst i Kvindegaardslien i Aal, rundet i en
Bugt med hojere Fjeldmarker, ligesom med Kunstner-
haand formede omkring den, eller som man gjør Bugt
paa en myg Feld.
Fra Rukkedalen fortsætter Dalen i vest langs
Markeaaen til Thunhovd, der nu hører til Norei
Numedal. Først rejser vi gjennem srodig Granskog
forbi Hejmstolen Skrædderstølen, hvor der som paa
Saupeset er en Mængde Sætre, til Synstevatn. det
sydlige Vatn, hvor Granskogen ophører og Løvlierne-
begynder. Vestover Mhrer nedenfor Lovlierne kommer-
vi saa til Buvatn, Vatnet ved Vuen, ved hvis smukke-
Vredder Sommerhjemmet Buvasbrænna ligger.
J 1879 kjøbte General Wergeland fra Kri-
stiania Vuvasbrænna og byggede sig et smukt Fjeld-
hjem der. Generalen arbeidede meget og med Held
for Fiskeformerelsen ved Udklækning i Buvatn. Saa-
vidt erindres i »Norsk Jæger- og Fiskeriforenings«««
Tidsskrift for 1883 har han skrevet en længere interes-
sant Artikel herom. J 1889 solgte den da højt beda-
gede General Stedet til et Jnteressantskab, som har
lejet det bort til Frøken Hansen, der Aar for Aar
har faaet stedse flere Sommergjæster· Der er to en-
etages, koselige Stuebhgninger, hvor der sidste Aar var
20——30 faste Gjæster Nedenfor ligger det smukke
Buvatn, hvor Gjæsterne kan more sig med at ro, og
rundt om er der ret frodige Løvlier. Men Skogen er
desværre Sameje, og slig som den nu om Aarene her-
jes ved Lauving, vil dens Saga ganske bestemt blive
kort. Det er underligt, at ikke Lodejerne deler og der-
paa sparer den. Som det nu er, kappes de alle om
at herje mest muligt. Paa den Maade er alle Fjelde
blevne skoglose, men man skulde dog tro, at Fjeldbon-
den nu havde lært saameget, at han vilde skaane Sko-
gen mest muligt for at slippe i en nær Fremtid at
kjøre Sæterved lange Veje. En Li efter den anden
barberes, men det lader, som om man ikke tænker paa
Skoglose, saalænge man ser en grøn Gren igjen. Om
den Lien blir skogbar, ja saa har man en anden Li
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
