Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
333
Paa Nordsiden af Hera ret op for Viko og Role-
hus ligger Grænderne Hedde og Aasgaardene
opefter en meget hoj Aag. Et Stykke borte paa Aag-
legemet er Aasen halvt delt ved et vildt, endedybt
Dalsvælg. Hedde er et vanskeligt Navn. Længere
borte paa Aasen har vi en Gaard, som til dagligdags
kaldes Gaarn (Gaarden), men i Dokumenter og til
Hojtids Herden. Herde er gammel norsk Betegnelse
paa Skulder, Aksel. Herden ligger højt, er som Her-
derne eller Akslerne paa-Aasen. Men netop ligedan
er det med Hedde. Sandsynligt er det derfor, at der
i Tidens Løb er bortfaldt et »r« af Navnet, og at det
egentlig skal hede Herde, Skuldrenz det er en herdebred
Aas med et Slags Hoved øverst-E«). Gaardene og Bru-
gene paa Hedde ligger i bratte Bakker mod sydvest·
Der er Stenrojser, Knauser og Skogholdt mellem Bo-
stederne, som har meget god Jord. Blandt de nederste
Brug kannævnesHjalden, Stejnbraaten og Veg-
hul (Vedhullet). Oppe i det egentlige Hedde har vi
Gaardene Ransedokken og Stglsdokken samt
Brugene Bjorkedokke11, Valedokken og Lute-
rud (af at lude, helde). For-øvrigt er der mange flere.
Aasgaardene er en større Grænd med væsentlig
samme Beliggenhed og Natur som Hedde, stenfulde
Lier med Lovskog· mellem Gaardene. Fra Herslabruen
gaar der pen Chausse i Slyngninger opover Lierne og
byder udmærket Udsigt. Først rejser man over en stor
’ Furumo paa Undlændet langs Hejmsilla, og derpaa
begynder Opstigningen, som i meget minder om Vejen
opover Bragernesaasen ved Drammen. Hinsides ser
man Gaardrækken i Golsreppen og paa Oygaardene.
Den ældste Gaard i Aasgaardene er Trælverk.
De Hovdinger, som i Hedenold boede i Hera, havde
ganske vist Trælle Nu var det almindeligt blandt de
bedre sindede Høvdinger, at de gav sine Trælle et be-
stemt Dagsarbejde. Vandt de paa mere-, fik de Lon,
eller de fik bryde sig en Nyrydning og avle Korn. Vi
hører saaledes i Asbjorn Selsbanes Saga, at Erling
Skjalgsons Trælle havde meget Korn at sælge. Naar
M) Senere har jeg faaet at vide, at man kalder en Bergpynt
Hegden (Højden) eller Hejdm
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
