Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
380
af. »Dn tarv ikje spyrja no, for no ae o funnen,·
naar du kjem hjemat. Aa hntetu lo fæl’n kjem«,
svarede hun og syntes se, da Fyren kom ned til Ortern
med Øksen.
Liget fandtes om Vaaren. Haarbaandet var
raadnet af, og Konen flød op og i Land paa en Odde-
Hun havde tre Oksehug i Hovedet.
Senere var ogsaa Ørterdalen bebhgget en Tid.
Men saa kjøbte Skurudalen, Ustedalen« Liadn og
Qvisl Stedet og ejer nu Orterdalen sammen. Fyrens
Stue staar der endnu. ,
Jsundsetgraven.
For er fortalt om Ribaldernes Grav ved Jsundfet i
Liadn. Der er ofte gravet, fordi man tror, der skal
staa en Pengekjedel. «
Engang var der en Mand, som grov i Gangen.
Nu skulde han intet sige, medens han grov. Da han
havde holdt paa en Stund, kom der en skrækkelig lang
Færd af Ryttere forbi, men Manden lod ikke, som
han saa dem, og sagde intet. Han grov og grov og
saa det endelig skinne i Kjedelen. Da kom der forbi
en gammel Kjærring, som sad i et Trang og stakede
sig frem med to smaa Kjæppe. »Er her kjørt nogen
forbi«, spurgte Kjærringe11, men Manden svarede ikke.
Saa begyndte atter Kjærringe11 at stake sig fremad
med Stavene og sagde: »E naar dej vel att, e naar
dej vel att«. Dette tyktes Manden var for lojerligt
og sagde: »Ja e ser, du naar dem att.« Dermed
var baade Kjærringe11 og Trauget og Pengekjedelen
som sunlne ned i Jorden, og alt, hvad han grov, saa
hjlalp delt intet. For nu havde han ladet sig narre
ti at ta e.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
