- Project Runeberg -  Hallingdal og Hallingen / 1ste - 7de Hefte 1891, 1893 /
403

[MARC] Author: Anders Mehlum
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

403

Jenten, Bjornen og Elling Braband.

Vamsen er bornegod og har meget Vet — man
siger, den har 12 Mands Vet, men om det Regnestykke
slaar til, ved jeg ikke, for jeg har ikke maalt dens Vet.
Men Vet har den vist.

Der var engang i Garnosgraenden i Nes en li-
» den femaars Jente, som gik sig vild oppe i Skogen.
Der var tyk, højSkog, og Jenten var bitte liden; der-
for saa hun ingensteds inde i Skogen, bare de slanke
Granstammer, de store barrige Grene og Striber as
den blaa Himmel mellem Grenene. Jenten græd og
gik, gik og græd, men Skog var der, og Skog blev
der, intet andet end Skog En og anden Smaafugl
saa og hørte hun, men da hun kom dem nær, floj de
længere bort, skjønt hun ikke vilde gjøre dem noget
ondt; de forstod ikke bedre, for der staar Respekt af
Mennesket, og det kan være baade godt og vel, men
naar man er bitte, bitte liden og gaar alene inde i
en stor Skog, er det ikke saa godt endda.

Ret som Jenten gik og græd borte i Garnos-
skogen, kom der labbende frem et stort, loddent, svart
Dl)r Jenten blev glad og trodde, det var en stor
Hund Hiin holdt op at græde-, tørrede Øine11e med
Trajecermet og gik bort til Dyret. Men Dyret var
ingen Hund, det var en Bjorn, og den blev ogsaa
glad, for nu skulde der vanke Menneskekjød, og det er
finere end alt andet Kjød. —— Dog, der blev ikke no-
get Maaltid as, for Jenten lo og snakkede, rev den i
Ragget, tog den om Halsen, kyssede den og vilde have
den til at gjo Bjornen var besejret af Troskhldig-
beden. Vistnok var varmt Kjød og Blod af Menne-
sker en Lækkerbisken, men man maatte heller ikke for-
agte Aandsfoden og godt Selskab, tænkte Bjornen og
blev ordentlig varm i Varmen, da Smaajenten tog
den om Halsen. Hun tog den i Labberne og vilde
have den til at lægge sig, akkurat som hun gjorde med
Katten hjemme; saa tog hun Naal og Traad frem og
gjorde en Perlesnor af Blaabær· Vjornen saa for-

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 16:22:15 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/mahalling/1891-93/0421.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free