Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
408
gjemme sig. Han smog ind i en Badstue paa Sumrej,
og den næste Morgen fandtes han død der.
To Mand gik da nordover til hans Kone. De
hklsxe og satte sig i Stuen hos hende, og saa sagde en
a em:
»Det er sakt ikke noget behageligt Budskab, vi
har til Dig idag.«
Hun blev bleg. Slig Tale kunde kun betyde to
Ting: I Straf eller død-
»Han Thorgejr er drid«
»Jesn Navn!" sagde hun. Saa satte hun sig til at
græde
«Hvad tror Du, vi skal gjore?«’
Hun tørrede Øinene og blev bare Ben igjen, som
hun var sor. ,
»Aa jeg faar vel syte for ham selv«, svarede hun.
Saa tog hun en Kjælke,— rejste til Sumrej, bar
Mandens Lig ud af Badstuen, lagde det paa Slæden
og drog det nordover Strandasjorden hjem til Tanga-
·viken, hvor hun syslede om Liget og stelte det nød-
vendigste til Ligfaerd efter Fattigfolks Skik.
Ved Begravelsen græd hun igjen, men forresten
var og blev hun den gamle, knoglede Benkjerring, hun
sor havde været.
Var der to Hænder mindre til at skaffe tilhuse,
saa var der dog ogsaa en Mund mindre til at æde.
Men mere ødsligt var det nu ligevel i Førstnin-
gen. Der var en tom Plads, sor der er saa Menne-
sker, der ikke bliver en tom Plads efter-
Mefarniugsvatnet.
Rabben lejede i sine Dage Mefarningsvatnet, et
større Fiskevatn, og betalte aarlig Leje for det. Men
saa begyndte Ejerne at synes, at han betalte sor liden
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
