Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
423
Der var ingen Ende paa alt det han kunde,» og alt-
sammen havde han leert af den vene Haugaxente hin
Nat i Haugm Han spilte ikke, —— han legte paa
Langelejk og Klarinet, Stykkerne kom ligesom rindende
mellem hans Fingre ned paa Langelejkens Strenge og
mellem hans Læber ud i Klarinetten· Men han var
altid tungfindig og kunde aldrig glemme Haugajenten,
naar han ikke spilte. Naar han spilte, var han glad,
for da syntes han at have hende hos sig.
Selvsylgjens - Magt.
———
En Kone fra Hova i Nesgjeld havde paa Stolen ·
en Sommer sat fin lille Jentunge fra sig udenfor Sce-
tervaeggen, medens hun var borte i Haugen efter Veisk.
Jentungen havde en Solvspænde i Brystet. Da Mo-
deren kom gaaende nedover til Sæterbiten igjen, mødte
hun en Kjærring, som sagde til hende-:
»Ja du, aa" du, havde ikke du havt Selvsylgjen
paa Ungen din, skulde jeg have taget hende, men nu
maatte jeg lade hende blive fiddende«.
Der-med var hun borte. Det var en Haugakjær-
ring, som havde været ude for at tage Barnet, medens
dets Moder var borte.
Oksen og Grism
En Skvtter fra Liagaardene i Nesgjeld gik for
nogle Mandsaldre siden paa Jagt nede ved Storelven
I HallingdaL Da det begyndte at slumre, fik hcm se
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
