Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
425
Jejlogutten tog Gaarden efter fin Fader og gif-
tede sig med en Jente fra føre Jejlo· Faa Aar
efter blev han Enkemand, solgte Gaarden og tog sig
stort Livore. Men han glemte at betinge sig varmt
Hus, og det fik han derfor ikke. Paa næste Thing
var han hos Skriveren og vilde have Kaarkontrakten
omgjort —- han vilde have varmt Hus. Men Skri-
veren sagde, det ikke gik an, og spurgte, hvorfor han
ikke havde sikret sig det, da han solgte Gaarden. »Nej,
de rogte saa her i Thingstuen dengang, at jeg glemte
varmt Hus«, svarede Iejlogutten. Man var netop da
begyndt at roge Tobak i Hallingdal, og Jejlogutten,
som var uvant med Tobaksrøg, var bleven tummelumsk
i Hovedet og havde derfor glemt den velsignede Hus-
varme. Da han nu ikke kunde faa Kaarkontraktenfor-
andret, flyttede han ind i en liden Stue nedenfor
Slaattun, menhan blev snart lej af at være der,
slog af paa Livoret og fik komme tilbage til Jejlo,
hvor han skulde bo paa Hjalden.
Hans Husholdning var ikke appetitlig. En Høst
skar han en umoden Ager, hakkede Korn og Halm i
en Stamp, havde Surmelk, Bristebcer og Briskebar ned
i Stampen, kogte det alt sammen, satte saa Stampen
op paa Hjalden og aad af dette Røre. Kogningen
foregik ved Vinternetternes Tid om Høsten, og Retten
varede til over Kyndelsmesse. Men da var den sur.
Jejlogutten spiste ligesaa godt Talg som Smor, og
han byttede ofte til sig en Mark Talg moden Mark
Smør, naar han dermed kunde gjøre Folk en Tjeneste-
Han var henfalden til at digte Viser om alt mu-
ligt. Ett Vife digtede han om Ustedolernez det første
Vers lød saa: -
,,J Ustedalen dej era store,
Dej kjvyre aat ijrkjun i Kariole,
Kjærgje sitt no mæ sit rzeie Skaut,
Aa Mannen sitt nentce som ejn Skrivar eller Faut««.
Ustedolerne havde netop da anskaffet sig Kjærter.
Engang havde Jejlogutten stjaalet Rug paa Gaar-
den Aakek i Liadn. Atter gik Folk Vurgaang for at
28
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
