Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Foretale
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Gogol var som de fleste unge russiske forfattere omkring
1830 fuldblods romantiker; han gik i tyveaarsalderen omkring
og betragtede sig selv som et underligt undtagelsesmenneske,
som ingen forstod. Han skrev nogle uklare, sentimentale
barnagtigheder, som blev alvorlig medtagne af kritiken.
Men i hans sjel slumrede rige stemninger fra
Lille-Ruslands — hans hjemlands — natur, naturstemninger, der flettede
sig sammen med de mange historier og sagn fra disse egne,
hans bedstefar havde fortalt ham, da han var gut.
Mens han sad og var fortvivlet over sine første litterære
uheld, dukkede alt dette gamle op i ham, og han skrev hjem
til sin moder og alle sine bekjendte og venner og bad dem
sende ham alt, hvad de kunde opdrive af gamle traditioner og
eventyr fra hjembygden.
Frugten af dette arbeide var en samling fortællinger, som
han kaldte »Aftener på landet«. Han selv lagde ikke stor
vægt på dem; hans planer var dengang ganske anderledes
høitflyvende. »De vil blive glemt,« skrev han, »før jeg får
skrevet noget stort, noget artistisk. Jeg lever ganske i
dødvande; jeg vil ikke gjøre noget småt, og kan ikke finde på
noget stort — —«
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
