Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - I. Anna
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
ikke vil komme til at se hverandre så ofte herefter.
— Folk er så ondskabsfulde; pigerne er misundelige,
og mændene — — —. Ja om det så er mor, så
synes jeg, hun er begyndt at passe på mig i den
senere tid. Jeg kan ikke nægte, at jeg var lettere om
hjertet, da vi var hjemmefra.«
Ved disse ord formørkedes hans ansigt af et
smerteligt udtryk.
»Det er neppe to måneder, siden du kom hjem,
og nu kjeder du dig alt. — Det er vel ikke mig, som
er iveien!«
»Å nei,« — sagde hun smilende, »jeg elsker dig,
min sortøiede kosak! Jeg elsker dine mørke øine, og
mit hjerte hopper af glæde, når du ser på mig. Jeg
er så fornøiet og lykkelig, når du ser på mig fra din
øienkrog, — og når du går gjennem gaden og snor
din knebelsbart; og når du synger og spiller på
din bandura, lytter jeg til dig med henrykkelse.«
»Å Anna!« udbrød kosaken og kyssede hende
og knugede hende ind til sig.
»Nei hold nu op! — Det er bedre, du fortæller
mig, om du har talt med din far?«
»Hvad om?« svarede han åndsfraværende. »Nå
— om vort ægteskab? Ja naturligvis har jeg talt til
ham om det.«
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
