Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - I. Anna
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
16
lene
færdeligt! den gamle eg når ikke engang op i him
melen! Men etsteds langt borte iet fjernt land skal
der være et træ, hvis øverste grene berører himmelen,
og der er det, Gud kommer ned påskeaften.«
»Nei Anna, Gud har en lang stige, som går fra
himmelen til jorden. De hellige erkeengler stiller den
op før påskedag, og såsnart Gud sætter sin fod på de
øverste trin, reiser alle urene ånder sig, og de blir
styrtede nedi helvede allesammen, hulter til bulter.
Derfor er det, at der ikke er onde ånder på jorden
på Herrens opstandelsesdag —«
«
»Hør, hvor sagte vandet risler. Det er, som fnan
vugger et barn,« sagde Anna og pegte på den lille
dam, der lå indfattet i et tæt, sort buskads af ahorn
og sørgepil, der badede sine bedrøvede grene i det
klare vand.
Som en svag olding favnede dammen den umåde
lige mørke himmel i sine kolde arme og dæirkede med
isnende kys de blinkende stjerner, der kastede et blegt
lys ind i mørket, som følte de nattens strålende dron
ning nærme sig. På en haug i nærheden af skoven
sdumrede et gammelt skovhus med lukkede skodder,
der voksede græs og mose på taget, og de buskede
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
