Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - V. Den druknede
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
6 4
Aldrig havde han set slig feagtig pragt; duften af
æbleblomsterne og nattens blomster spredte sig over
jorden; med beundring betragtede han den übevæge
lige dam. Den gamle herregard, der lå halvt i rumei,
speilede sig i dammen, den glatte flade gjengav den
hel og strålende. Istedetfor de mørke luger glimrede
dernede store vinduer og guldindfattede døre. Det
forekom ham, at et vindu blev åbnet. Han tilbage
holdt sin ånde og fæstede spændt sine øine på dam
men, slig at han syntes, han måtte kunne se tilbunds.
Hvad så han? Først viste sig i vinduet en skin
nende hvid arm, og på armen hvilte et yndigt lidet
hoved med strålende øine, der lyste nedover armen
gjennem en skov af lyse lokker, .... hun vugger
sagte på hovedet, hun gjør et tegn . . . Hans hjerte
begyndte pludselig at banke . . Det begyndte at boble
i vandet, vinduet lukkede sig. Han fjernede sig lang
somt fra dammen og så op mod huset: vinduslugerne
var åbne, og ruderne strålede i måneskinnet, »Hvor
lidet man dog kan stole på, hvad folk sigei,« tænkte
han. »Huset stråler jo i friske farver, som var det
malet idag. Der bor nogen, det er klart.« Han
nærmede sig uden larm; men huset var stille. Natter
galens klare toner klang mægtige, fuld af melodi; så
blev de svagere og syntes at slukkes i vellyst; man
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
