Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - VI. Slutning
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
tilsmile dig, mellem engle, i den anden verden. Jeg skal
ikke fortælle til nogen om underet inat; bare til Anna
vil jeg tale om det; hun alene vil tro mig og sammen
med mig bede for den ulykkelige druknedes sjælero.«
Han nærmede sig huset; vinduet stod åbent;
månen kastede sine stråler på Anna, der lå og sov i
sin seng tæt ved vinduet; hun lå med hovedet støttet
på armen, hendes kinder brændte, og hendes læber
bevægede sig, mens de udtalte Lewkos navn.
»Sov sødt, min elskede! Drøm om alt, hvad der
er dig kjært på jorden, og dog skal du blive endnu
lykkeligere, når du vågner.«
Han gjorde korsets tegn over hende, lukkede
vinduet og fjernede sig stille.
Nogle minutter efter lå landsbyen i dyb søvn;
alene vandrede månen på himmelen lige strålende,
lige vidunderhg på den skjønne Ukrainehimmels
uendelige dybder. Og natten, den guddommehge nat,
nærmede sig sin ende i taus høitid.
Et yndigt lys af sølv favnede jorden, og naturen
selv syntes at sove.
Af og til afbrødes stilheden af fjernt hundebjef,
og den fulde Kalenik gik endnu omkring og ravede i
de tomme gader og søgte efter sit hus.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>