Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
„Jo da, han skulde være inderlig
velkommen — som altid."
Da han kom over, fortalte han den store
nyhed, som endnu skulde forties, og det blev
en munter middag med champagne og
skaaltalen Da den var tilende, var den vordende
major Iversen kommen i sligt perlehumør, at
han tog den ældste af kusinerne — hende med
den dulgte kjærlighed — om livet og valsede
afsted med hende.
Da hændte det, som aldrig før var hændt
ham, hverken som kadet, løjtnant eller kaptejn
— han gled paa det bonede gulv, han faldt saa
lang han var.
Det var noget saa usædvanligt, noget saa
forbløffende komisk, at kaptejn Iversen,
stordanseren, kunde glide og falde, at alle fem
kusinerne og fru statsraadinden med slog ud i en
rungende latter.
Men det skulde de ikke ha gjort. Havde
de vidst, hvad de lo af, saa havde de ikke gjort
det, for kaptejn Iversen blev liggende der han
laa paa det bonede gulv og kunde ikke rejse
sig, han havde brukket benet.
Det blev aarsagen til, at det var forbi med
kaptejnens glæde i livet.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
