Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
- 55 -
fornøjet, at han kom ud af huset, før vi blev
gift.«
„Ja, jeg vidste jo nok, han vilde ikke passe
for dig," svarte Pawels.
„Og ikke for dig heller, Pawels!"
Og fra den dag af kom Pawels ikke mere
over majorens tærskel.–
„Jomfru Mortensen!" raabte majoren, da
han atter sad i sin lænestol derhjemme.
„Jomfru Mortensen!" For hun kom ikke straks.
„Hvor er De henne da?" spurgte han.
„Her er jeg jo," svarte hun.
„Javist ja! Javist ja! Naar man raaber to
gange ud i det ubestemte! . . . Har De set den
nye fru Pawels, De?"
„Javist har jeg set hende. Jeg var
der-borte iforgaars."
„Saa! . . . Saa De har maskepi med de
folk fremdeles? Naa hvad synes De om hende
da?" Og uden at vente paa svar: „Hun er da
fanden satan det væmmeligste fruentimmer jeg
har truffet paa! Ikke sandt, du Burman? Naa,
hvad siger De, jomfru Mortensen?"
„Jeg siger ingenting jeg, hr. Major."
„Naa, da siger jeg, at hun er et skabilken.
Blir hun ikke der hængende i armen paa ham,
som om de var klistret sammen."
„Ja men er de ikke det da, hr. major?"
„Fanden satan! Jeg liker ikke sligt klister!
Jeg synes synd paa Paals! Minsandten synes
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
