Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
- 63 -
sen! Det er mig fuldstændig ligegyldigt, enten
De er der eller ikke. Gaa!"
Og dermed gik jomfru Mortensen — ud i
i kjøkkenet.
„Jeg holder paa dig, jeg, Burman," sa
majoren. „Du er da et mandfolk, du!" —
Men det skulde majoren ikke ha sagt. For
Burman var klogere kar, end han saa ud til, og
den ytring bragte ham til at tænke paa ting,
han hidtil ikke havde tænkt paa.
Den næste formiddag gik de sin
sædvanlige spaseretur. Det var en lys, vakker
vaar-dag, og majoren syntes, det kunde være godt
at trække lidt rigtig frisk luft. Derfor tog han
vejen udover markerne i udkanten af byen.
Da fik Burman se en hoben individer af
sin egen race, som dansede rundt ude paa en
eng — en foran og alle de andre efter i flok og
følge, og der var et voldsomt halloj.
„Der skulde det sandelig være moro at
være med," tænkte Burman, og som tænkt saa
gjort. Han skjød som en pil henover engen,
midt ind i bikjeflokken, og der blev et
lurveleven. Majoren raabte paa Burman af alle sine
lungers kraft, men bikjerne gjødde i kor, saa
anden lyd var ikke at høre. Da forsøgte
majoren at halte efter udover engen, men Burman
havde formodentlig sagt fra, at de skulde ta
sig iagt for ham, for de satte afsted videre
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
