Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
— 9i —
„Neivist har han ikke nei, Gud er aldrig
uskikkelig."
„Har du set Gud?" kom det om en stund.
„Nej."
„Har papa set ham da?"
„Nej, ikke det jeg ved."
„Ja, hvem har set ham da?"
„Ingen har set ham!"
„Ja, men hvordan kan I saa vide noget om
ham, naar ingen har set ham. Kanske han slet
ikke er til. Kanske det bare er noget, som I
skræmmer mig med ligesom med fejeren? Men
jeg er ikke ræd fejeren mer nu."
„Nu skal du fanden satan gaa," sa majoren.
„Nu vil jeg læse aviserne i ro. Der er ikke
ende paa alt det, du spør om."
Og gutten gik, men det var ham rent
ubegribeligt, at de ikke kunde gi ham ordentlig
besked paa alt det, han spurgte om.
Saa hændte det en dag, at der kom et
forfærdeligt tordenveir. Himmelen var begsort,
og saa revned den med engang og der kom et
blus, som lyste over hele byen. Gutten stod
ved vinduet og saa paa, og han skreg af
lystighed, da lynet kom. Og der kom lyn paa lyn,
det ene sterkere end det andet, og tordenen
ramled saa huset rysted.
Barnepigen blev ræd og gjemte sig. Hun
raabte til gutten, at han maatte ikke staa ved
vinduet. Men Johan Sebastian hørte ikke; hun
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
